I dag aktiveres op til 20 hjerteløbere ved et hjertestop, og ofte accepterer mange af dem alarmen og når frem til hjertestoppet. Forskningsprojektet har undersøgt, om antallet af hjerteløbere, der kommer før ambulancen, har betydning for, hvor ofte personen med hjertestop modtager hjertelungeredning og bliver stødt af en hjertestarter.
Resultat: Studiet fandt, at der ses en lineær sammenhæng mellem antallet af hjerteløbere, der accepterer alarmen og når frem før ambulancen. Samtidig ses en sammenhæng mellem antallet af hjerteløbere, der ankommer før ambulancen, og sandsynligheden for, at personen med hjertestop bliver stødt af en hjertestarter. Størst var sandsynligheden for, at personen med hjertestop blev stødt af en hjertestarter, når tre eller flere hjerteløbere ankom før ambulancen. Det indikerer, at det er fornuftigt, at der aktiveres tilstrækkeligt med hjerteløbere for at sikre, at flere kan ankomme før ambulancen og igangsætte den livreddende førstehjælp.
Publiceret artikel: Videnskabelig artikel blev publiceret i februar 2023 i Journal of American College of Cardiology. Læs mere her.
Deltagere: Region Hovedstaden og Region Midtjylland
Afslutning: Projektet blev afsluttet i 2022
Forskningsprojektet undersøgte, hvor stor en andel af personer med hjertestop der modtager hjertelungeredning og stød med hjertestartere fra hjerteløberne, når de falder om i private hjem sammenlignet med i offentligt rum.
Resultat: Studiet fandt, at hele 16 pct. af personer med hjertestop i eget hjem blev stødt af en hjertestarter, når en hjerteløber ankom før ambulancen. Hvis ambulancen ankom først, var det kun 2 pct. af dem med hjertestop i eget hjem, der blev stødt af en hjertestarter påsat af en lægperson. I det offentlige rum blev 32 pct. stødt af en hjertestarter, når en hjerteløber ankom før ambulancen, mens kun 20 pct. blev stødt af en hjertestarter påsat af en lægperson, hvis ambulancen kom først. Resultaterne understøtter, at hjerteløberne potentielt kan have vigtig indflydelse på, om der bliver afgivet stød af en hjertestarter før ambulancens ankomst.
Publiceret artikel: Videnskabelig artikel blev publiceret i februar 2023 i European Heart Journal Acute Cardiovascular Care. Læs mere her.
Deltagere: Region Hovedstaden og Stockholm, Sverige
Afslutning: Projektet blev afsluttet ultimo 2022
Studiet undersøgte, om COVID-19 pandemien påvirkede eller ændrede hjerteløbernes ageren, herunder hvor ofte de sagde ja til en alarm, om de ændrede adfærd i forhold til at påbegynde hjertemassage og/eller kunstigt åndedræt, samt om de følte sig mere psykisk belastede af alarmer under COVID-19 pandemien.
Resultat: Studiet fandt, at hjerteløberne under den første COVID-19-nedlukning af samfundet fortsatte med at acceptere hjerteløberalarmer. Ved hjertestop, hvor hjerteløberne blev aktiveret, var der en fortsat høj andel, der fik både hjertelungeredning og blev stødt af en hjertestarter. I tråd med anbefalingerne var hjerteløberne mere tilbøjelige til at udføre hjertelungeredning uden brug af indblæsninger. Samtidig rapporterede færre hjerteløbere at være psykisk påvirket af hændelsen under COVID-19. Studiet viser, at man i områder med en lav sygdomsudbredelse sagtens kan fortsætte alarmeringen af hjerteløbere trods en igangværende pandemi.
Publiceret artikel: Videnskabelig artikel blev publiceret i januar 2022 i Journal of the American Heart Association (JAHA). Læs mere her.
Deltagere: Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland
Afslutning: Projektet blev afsluttet i 2021
Studiet undersøgte, hvornår på døgnet hjerteløberne bliver alarmeret, og hvordan hjerteløberne responderer på alarmer henholdsvis om dagen og om natten. Projektet så også på, om der er forskel på dag, aften og nat i forhold til, hvor ofte hjerteløberne når frem før ambulancen og påbegynder hjertelungeredning. Der er færre hjertestartere tilgængelige om aftenen og natten, og derfor blev det også undersøgt, om der er døgnvariation i, hvorvidt hjerteløberne finder og bruger en hjertestarter.
Resultat: Studiet fandt, at der gennemsnitligt var flere hjerteløbere, som accepterede alarmen om aftenen i perioden kl. 16.00-23.59 (i gennemsnit 5) i forhold til både om dagen fra kl. 07.00-15.59 (i gennemsnit 4) og om natten fra kl. 00.00-06.59 (i gennemsnit 2). Der var samtidig færre, der accepterede alarmen på en hverdag sammenlignet med i weekenden. Kiggede man på, hvor ofte mindst én hjerteløber kom før ambulancen, så var det hyppigere, at hjerteløberne ankom som de første om aftenen i forhold til om dagen og om natten. Når en hjerteløber ankom før ambulancen, var der dog lige mange personer, der fik hjertelungeredning og blev stødt af en hjertestarter uanset tidspunktet på døgnet.
Publiceret artikel: Videnskabelig artikel blev publiceret i februar 2022 i Journal of the American Heart Association (JAHA). Læs mere her.
Deltagere: Region Hovedstaden
Afslutning: Projektet blev afsluttet i 2021
Studiet undersøgte, hvor stor en andel af befolkningen i Danmark samt andelen af hjerteløberne, der har modtaget undervisning i livreddende førstehjælp, samt hvor og hvornår de modtog det. Formålet var bl.a. at sammenligne hjerteløbernes kompetencer inden for genoplivning med kompetencerne blandt den generelle befolkning.
Resultat: Studiet fandt, at 81 pct. af den danske befolkning rapporterede at have gennemgået træning i hjertelungeredning, mens hele 99 pct. af hjerteløberne havde modtaget samme træning. Hvad angår træning i brugen af en hjertestarter, rapporterede 54 pct. af den danske befolkning at have modtaget træning i brugen deraf, mens 90 pct. af hjerteløberne var trænet i brugen af en hjertestarter.
Publiceret artikel: Videnskabelig artikel blev publiceret i september 2022 i Resuscitation Plus. Læs mere her.
Afslutning: Projektet blev afsluttet i 2022
Projektet undersøgte, om flere personer med hjertestop modtog hjertelungeredning og stød med en hjertestarter, når hjerteløberne nåede frem før ambulancen. Resultater: Ved over 40 pct. af hjertestoppene ankommer mindst én hjerteløber før ambulancen. Der er en sammenhæng mellem ankomst af hjerteløbere før ambulancen og en stigning i hjertelungeredning, og sandsynligheden for, at der afgives stød med en hjertestarter, mere end tredobles. Samtidig er forekomsten af svær psykisk påvirkning efter alarmering særdeles beskeden blandt hjerteløberne (under 2 pct.), ligesom risikoen for fysisk skade i forbindelse med alarmering er rapporteret minimal (mindre end 0,1 pct.).
Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i juli 2020 i Journal of the American College of Cardiology (JACC). Læs evt. mere her: https://www.onlinejacc.org/content/76/1/43
Deltagere: Region Hovedstaden
Afslutning: Projektet blev afsluttet primo 2020
Forskningsprojektet havde til formål at identificere og evaluere eksisterende vurderingsværktøjers anvendelighed til at vurdere psykisk belastning blandt hjerteløbere. Resultater: Blandt en lang række værktøjer vurderes The Impact of Event Scale-Revised (IES-R) og The Impact of Event Scale (IES) til at være solide metoder til at undersøge psykisk belastning blandt mennesker, der oplever en akut traumatisk hændelse. De to metoder vil således være relevante til at afdække omfanget af psykisk belastning blandt hjerteløbere, der har deltaget i et genoplivningsforsøg.
Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i november 2019 i BMC Emergency Medicine. Læs evt. mere her: https://bmcemergmed.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12873-019-0278-6
Deltagere: Region Hovedstaden
Afslutning: Projektet blev publiceret i 2019
Projektet undersøgte graden af psykisk belastning blandt hjerteløbere, som har deltaget i et genoplivningsforsøg. Resultater: Undersøgelsen viser, at langt de fleste hjerteløbere ikke oplevede psykisk belastning, samt at det er vigtigt at tilbyde hjerteløbere, som har et behov for det, en mulighed for en opfølgende samtale med en sundhedsfaglig person, der kan besvare spørgsmål og hjælpe med at bearbejde oplevelsen.
Blandt hjerteløberne oplevede 68,6 pct. ikke psykisk belastning, mens 30,2 pct. oplevede let eller moderat psykisk belastning. 1,2 pct. af hjerteløberne rapporterede om alvorlig psykisk belastning. Blandt dem var en overrepræsentation af yngre mennesker og kvinder, ligesom manglende uddannelse i hjertelungeredning samt ankomst før ambulancen og aktiv deltagelse i hjertelungeredningen havde betydning.
En undersøgelse af langtidspåvirkningen fandt heller ikke alvorlig psykisk påvirkning af hjerteløbere efter fire uger. Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i august 2021 i Resuscitation Plus. Læs evt. mere her: https://authors.elsevier.com/sd/article/S2666520421000801Læs også en videnskabelig artikel om undersøgelsen publiceret i juli 2021 i Journal of the American Heart Association (JAHA): https://www.ahajournals.org/doi/10.1161/JAHA.120.020378
Deltagere: Region Hovedstaden
Afslutning: Projektet blev afsluttet i 2021
Studiet undersøgte risikoen for, at hjerteløberne kommer fysisk til skade i forbindelse med et udkald via Hjerteløber-appen til et formodet hjertestop. Resultater: Undersøgelsen viser, at der er en lav risiko for at komme fysisk til skade i forbindelse med en hjerteløberalarm. Forskerne konkluderer også, at det fortsat er vigtigt at følge op på hjerteløbernes sikkerhed i forbindelse med alarmering.
Blandt hjerteløberne havde 99,3 pct. ikke oplevet en fysisk skade, mens 0,3 pct. oplevede, at de var i risiko for at komme til skade. 0,4 pct. af hjerteløberne havde pådraget sig en skade, og én hjerteløber havde behov for behandling.
Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i juli 2021 i Journal of the American Heart Association (JAHA). Læs evt. mere her: https://www.ahajournals.org/doi/10.1161/JAHA.121.021626?url_ver=Z39.88-2003&rfr_id=ori:rid:crossref.org&rfr_dat=cr_pub%20%200pubmed
Deltagere: Region Hovedstaden
Afslutning: Projektet blev afsluttet i foråret 2021
Studiet undersøgte, hvordan akutlæger opfatter interaktionen med hjerteløberne under et genoplivningsforsøg. Resultater: Undersøgelsen viser, at akutlægerne generelt opfatter samarbejdet med hjerteløberne som værdifuldt både i forhold til at yde hjertelungeredning og til at hjælpe med ikke-relaterede genoplivningsopgaver, som fx at tage sig af de pårørende og bære udstyr.
92,5 pct. af akutlægerne mente, at det var relevant med hjerteløbernes hjælp. 84,9 pct. af akutlægerne angav, at hjerteløberne havde de nødvendige færdigheder til at udføre hjertelungeredning, og 67,9 pct. opfattede hjerteløbernes tilstedeværelse som hjælpsom. Kun 20,7 pct. oplevede udfordringer, bl.a. fordi hjerteløberne kunne forveksles med pårørende, eller fordi kommunikationen med dem var tidskrævende.
Publiceret artikel: Videnskabelig artikel publiceret i august 2021 i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine. Læs evt. mere her: https://sjtrem.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13049-021-00927-w
Deltagere: Region Hovedstaden
Afslutning: Projektet blev afsluttet i foråret 2021
Forskningsprojektet undersøger den psykiske byrde blandt hjerteløbere, som har deltaget i et genoplivningsforsøg. Formålet er at undersøge niveauet af psykisk stress, samt hvilke kontekstafhængige faktorer og individuelle forhold hos hjerteløberne, der kan forklare, at der er forskel på, hvor påvirkede hjerteløberne er efter en mission.
Deltagere: Region Hovedstaden
Start: Juli 2018
Afslutning: Projektet forventes afsluttet oktober 2020
Status: Afsluttende databehandling
Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt man bør indføre en differentieret aktiveringsradius for hjerteløberne afhængig af den enkeltes geografiske lokalitet. I dag aktiveres hjerteløbere inden for en 1.800 meters radius af hjertestoppet, uanset om man befinder sig i en tæt befolket by eller langt ude på landet. Med forskningsprojektet undersøges bl.a., om der er forskel på, hvor hurtigt hjerteløbere når frem til hjertestoppet afhængigt af, om det er i et tætbefolket område eller på landet, samt hvordan hjerteløberne transporterer sig til hjertestoppet.
Deltagere: Alle fem danske regioner
Start: Maj 2020
Afslutning: Projektet forventes afsluttet medio 2022
Status: Igangværende dataindsamling
Projektet undersøger, hvad der motiverer til og begrænser borgere i tætbefolkede boligområder i at melde sig som hjerteløbere og deltage i kurser i livreddende førstehjælp. Formålet er at identificere mulige barrierer for uddannelse og rekruttering af nye hjerteløbere.
Deltagere: Region Hovedstaden
Start: Juni 2020
Afslutning: Projektet forventes afsluttet i juni 2021
Status: Planlægning
Forskningsprojektet undersøger, hvorvidt der er forskel på, om hjertestop indtræffer hyppigere i eget hjem eller i det offentlige rum afhængigt af geografisk lokalitet. Sker hjertestop fx oftere i det offentlige rum i tæt befolkede byer end på landet? Og oplever man oftere, at hjertestop i landzoner sker i eget hjem? Svarene skal være med til at optimere Hjerteløberordningen, så flest muligt hjælpes, hvis uheldet er ude.
Deltagere: Alle fem danske regioner
Start: August 2020
Afslutning: Projektet forventes afsluttet ultimo 2021
Status: Projektbeskrivelse færdig, afventer dataindsamling
Forskningsprojektet undersøger potentialet for at øge andelen af personer med hjertestop, som får stød med en hjertestarter inden ambulancens ankomst – bl.a. gennem opsætning af hjertestartere samt rekruttering og undervisning af nye hjerteløbere. Projektet er et randomiseret studie, som gennemføres i 26 boligområder i Region Hovedstaden.
Deltagere: Region Hovedstaden
Start: September 2020
Afslutning: Projektet forventes afsluttet i 2025
Status: Planlægning
Projektet undersøger forskelle i psykisk kort- og langtidspåvirkning blandt hjerteløbere sammenlignet med tilfældige lægmænd, der har ydet genoplivning.
Deltagere: Region Hovedstaden (muligvis øvrige regioner/ikke besluttet endnu)
Start: Oktober 2020
Afslutning: Projektet forventes afsluttet december 2022
Status: Ikke påbegyndt
Forskningsprojektet undersøger, hvor ofte hjerteløbere yder emotionel støtte til pårørende under et genoplivningsforsøg, og hvordan det opleves både af de pårørende og af hjerteløberen.
Deltagere: Region Hovedstaden (muligvis øvrige regioner).
Start: Oktober 2020
Afslutning: Projektet forventes afsluttet oktober 2021
Status: Ikke påbegyndt
Projektet skal i samarbejde med Stockholm, Sverige, undersøge, om hjerteløberne har større indflydelse på forløbet ved et hjertestop i landområder end i byområder. I landområder kan ambulancetiden være længere, hvilket kan betyde, at hjerteløbere når at begynde hjertelungeredning og bruge en hjertestarter før ambulancens ankomst og således have stor indflydelse på forløbet, men omvendt kan der også være færre hjerteløbere og tilgængelige hjertestartere sammenlignet med byområder. I byområderne er ambulancetiden ofte kortere, så måske når hjerteløberne ikke i samme grad som i landområderne at have indflydelse på forløbet.
Deltagere: Region Hovedstaden og Stockholm, Sverige
Start: Primo 2021
Afslutning: Projektet forventes afsluttet ultimo 2021
Status: Projektbeskrivelse færdig, dataindsamling afventer