Hvad får os til at handle, når et menneske falder om med hjertestop? Og hvad sætter en stopper for vores lyst til at gribe ind?
De fleste danskere har en idé om, hvad de vil gøre, hvis de pludselig er vidne til et hjertestop. Næsten ni ud af ti vurderer, at de vil træde til, hvis der på et tidspunkt skulle blive brug for deres førstehjælpsassistance.
Men én ting er den gode vilje, en anden er, hvad vi egentlig gør, når vi står i situationen. Tal fra 2012 viste, at det i Danmark kun er i omkring 60 % af de tilfælde, hvor et hjertestop finder sted uden for et hospital, at vi træder til.
Men hvad er det egentlig, der får danskerne til at handle – eller lade være – når de er vidne til en situation, hvor der er brug for hjertelungeredning? Hvad spænder ben for handleparatheden? Og hvad skal der til for at endnu flere danskere griber ind?
Det er disse spørgsmål rapporten, ”Førstehjælpsdannelse”, beskæftiger sig med.
Rapporten sammenfatter resultaterne af en antropologisk undersøgelse af danskernes parathed til at yde livreddende førstehjælp. Rapporten går desuden tæt på de sociale mekanismer, der bygger på vores forventninger til hinanden som mennesker, og som indbygges i omgivelserne via bl.a. hjertestartere.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af TrygFonden og gennemført af NIRAS i samarbejde med TrygFonden. TrygFondens projektleder for undersøgelsen er projektchef Grethe Thomas. Hos NIRAS har ekspertisechef Gertrud Øllgaard stået for undersøgelsen.