Registrer din hjertestarter

Når du registrerer din hjertestarter, kommer den på hjertestarterkortet. Oplysningerne deles med landets 1-1-2-vagtcentraler, så førstehjælpere og hjerteløbere kan guides til nærmeste hjertestarter.

Inden du går til registreringen af din hjertestarter, er det vigtigt at du har følgende klar:

  • Producent / Model hjertestarter
  • Serienummer på hjertestarteren
  • Udløbsdato på elektroder

Læs hele guiden her

Registrer din hjertestarter her

Hvis du er ansvarlig for hjertestarteren, kan du registrere den her. Det tager kun 10 minutter, og så kan hjertestarteren hjælpe flere i dit lokalområde, hvis nogen får hjertestop.

Når du registrerer din hjertestarter på hjertestarter.dk, bliver den synlig på kortet og tilgængelig for borgerne - også via app'en TrygFonden Hjertestart. Læs mere om krav til registrering

Samtidig bliver hjertestarteren synlig for landets 1-1-2-vagtcentraler, så førstehjælpere og hjerteløbere kan guides til nærmeste hjertestarter, når der ringes 1-1-2.

Kender du til en hjertestarter, der ikke er registreret i Hjertestarter-Netværket? Download en kort guide til registrering, som du kan give til ejeren af en ikke-registreret hjertestarter her.

Det er vigtigt at hjertestarterne er tilgængelige, når hjertestoppene sker - også efter klubhuset eller arbejdspladsen er lukket. Hjertestarterne bør være tilgængelige døgnet rundt.

En hjertestarter kan redde liv - men kun hvis den kommer i hænderne på en førstehjælper. Og det er svært, hvis hjertestarteren er låst inde på en arbejdsplads efter fyraften eller hænger i en butik efter lukketid. I dag er godt hver anden registrerede hjertestarter tilgængelig døgnet rundt.