Birthe kæmper til det sidste, da hendes mand falder om derhjemme. Men der er intet at gøre. Han bliver erklæret død, da ambulanceredderne når frem. Sorgen er ved at overmande hende, men hun finder en vej ud af mørket og har i dag en klar opfordring til alle andre.
Det tog mere end et år at erkende, hvor hårdt ramt jeg var. Mit eget selvbillede af at være en stærk og robust kvinde, der har set døden i øjnene mange gange som vågekone, holdt ikke, da døden pludselig kom inden for min egen dør.
Jeg mistede min mand til et hjertestop. Jeg forsøgte at genoplive ham, men han stod ikke til at redde, sagde ambulancefolkene, da de kom. På det tidspunkt havde jeg kæmpet med ham i mere end et kvarter.
Jeg var helt og aldeles uforberedt
Jeg har siddet ved mindst 50 døende og holdt dem i hånden, og jeg vil påstå, at jeg ikke selv er bange for at dø. Men med Alex var det anderledes. Jeg var helt og aldeles uforberedt. Jeg handlede i chok og panik, og da jeg denne gang så døden i øjnene, var det hos et menneske, jeg kendte godt. Det gør en enorm forskel.
